Springerknæ - Øvelser og behandling.
Få et smertefrit springerknæ med de rette øvelser samt behandling og genoptræning hos os.
Om springerknæ
Knæsmerter er en af de hyppigste former for sportsskader, herunder springerknæ. Det skyldes, at knæet er det led i kroppen, som udsættes for den største belastning. Det gør sig gældende, fordi knæleddet er placeret mellem kroppens længste knogler: lårbensknoglen (femur) og underbensknoglen (tibia). Det betyder at musklerne over knæet skal kunne yde ekstra stor kraft ved fx løb og hop. Samtidig skal knæleddet bære kroppens vægt.
Der findes flere almindelige knæskader. I denne blog vil vi dog kun gå i dybden med springerknæ. Springerknæ er en overbelastningsskade, hvor knæskalssenen bliver overbelastet. Det ses hyppigst hos sportsudøvere hvor hop, afsæt og landing er en del af deres sportsgren.
Hvad er et springerknæ?
Springerknæ er en overbelastning af knæskalssenen hvilket medfører irritation eller inflammation/betændelse. Knæskalssenen sidder på forsiden af lårets muskel (quadriceps) hvor den hæfter øverst på knæskallen. Den bliver forstærket af en anden sene, der hæfter på et knoglefremspring øverst på skinnebenet. Senen arbejder sammen med forlårets muskel, hvor de sammen er med til at strække knæet.
Når man strækker knæet hurtigt og kraftigt, ved f.eks. landing efter et hop, bliver næsten al kraften overført gennem senen. Hvis kraften i senen overskrider den tolerance som senen er vant til eller trænet op til, vil der kunne opstå en overbelastning. Ved denne type overbelastning, vil der kunne opstå bristninger på senens fibre, som udløser smerter og eventuel lokal hævelse, inflammation og ømhed.
Når der opstår inflammation/betændelse i senen, kaldes det en tendinopati, hvilket kan opstå i alle sener. Når det opstår i knæskalssenen, er tilstanden kendt som Jumper’s Knee eller springerknæ.
Hvad er årsagen til springerknæ?
Springerknæ er en overbelastningsskade, hvor senen bliver irriteret og betændt. Tilstanden kan både udvikle sig gradvist over tid med gentagne belastninger eller efter en enkelt hård belastning.
Tilstanden er hyppig i fodbold, volleyball, højde-/længdespring, dans, løb og basketball. Hos basketballspillere har helt op til 40 procent af spillerne haft et springerknæ. Nogle sportsudøvere vil opleve at de mange gentagne bevægelser i deres sport, som f.eks. hop, kan være den udløsende faktor. Andre bare skal lave et forkert hop med for meget belastning, som udløser smerterne.
Årsagen til alle overbelastningsskader, er at vævet ikke kan tilpasse sig til den belastning som det bliver udsat for. De fleste typer af væv kan trænes op, så de kan tåle mere og mere belastning, men hvis det ikke bliver gjort på den korrekte måde, vil det føre til en overbelastningsskade.
Personer med kalveknæ eller platfodhed, kan være i en udsat gruppe for at udvikle springerknæ. Deres anatomiske forhold i ankel- og knæled gør at knæskalssenen er mere udsat end hos personer uden kalveknæ og platfodhed.
Andre medvirkende faktorer der kan have betydning for udvikling af springerknæ, er for hårdt, dårligt underlag og dårlige sko uden støddæmpning.
Symptomer på springerknæ
Symptomerne på springerknæ er som regel smerter i knæet, der opstår i forbindelse med et hop, et løft, en landing eller efter en hård træning eller kamp.
Smerterne vil typisk sidde meget lokalt i knæskalssenen, lige under knæskallen og ned til knogleudspringet på skinnebenet. I mere sjædne tilfælde kan smerten også komme lige ovenover knæskallen ved tilhæftningen. Smerterne vil som regel begynde i et mindre område omkring senen, men hvis man ikke får behandlet det fra begyndelse, vil smerten sprede sig. Efterhånden vil smerten sprede sig til hele, eller store dele af senen, og smerterne vil blive mere intense.
I begyndelse vil smerten være fremtrædende ved aktiviteter som løb og hop, men efterhånden vil smerterne også komme ved dagligdagsaktiviteter, såsom almindelig gang og trappegang.
Hvis overbelastningen er kommet gradvist over tid, vil man ofte i starten kunne varme op, så man ikke kan mærke smerterne under træning. De vil så derefter vende retur efter træning, når man er blevet kold. Efterhånden som tilstanden forværres, vil det blive sværere og sværere at træne uden smerter. Det er derfor en god ide at søge hjælp så tidligt som muligt i forløbet, så man kan komme i gang med en behandling.
Klassiske symptomer på springerknæ:
Hvordan stilles diagnosen "springerknæ"?
Diagnosen stilles på baggrund af sygdomsforløbet, dine symptomer og på baggrund af en grundig undersøgelse af dit knæ. Det kan både gøres hos din læge eller hos en fysioterapeut. I nogle tilfælde kan der være behov for en MR- eller ultralydsskanning, hvor man måske vil kunne se væske og en fortykket sene. Det er dog ikke ualmindeligt at man ikke vil kunne se noget på scanningen.
Hos Copenhagen Physio vil vi altid undersøge bevægelighed, muskelkraft, reflekser samt følesansen for at finde den korrekte diagnose, og for at udelukke andre mulige tilstande til smerterne i knæet.
Behandling af springerknæ
Målet med behandlingen er, at skaden i senens fibre får lov til at hele og betændelsen mindskes og forsvinder, samt at senen bliver stærk og smertefri.
I den tidlige og akutte fase består behandlingen af ro og aflastning. Et springerknæ kan være meget smertefuldt. Man vil derfor også fokusere på at få fjernet betændelsestilstanden, som kan være den udløsende faktor til smerten. Dette kan gøres med smertestillende håndkøbsmedicin.
Derefter begynder genoptræningen. Seneskader har god effekt at tung, langsom styrketræning suppleret med excentrisk træning. Hvis man vil have den bedste og mest effektive genoptræning, kan det være en god ide at alliere sig med en fysioterapeut som kender til helingstider og træningsbelastning.
Som et supplement til styrketræning kan udspændingsøvelser, kolde omslag og smertestillende medicin virke smertelindrende. Nogle mennesker har stor glæde af tape eller en strop rundt om knæet til at symptomlindre. Det gælder om at prøve sig frem og se hvad der virker bedst for dig. Dog kan ingen af tingene stå alene som behandling, da vævet har brug for en ordentlig genoptræning, hvis man vil blive skadesfri.
I meget sjældne tilfælde kan der være behov for operation. Det er primært kun hvis tilstanden ikke er blevet forbedre i løbet af 6 – 9 måneder. Der vil altid være risici forbundet med en operation, og der er ingen garanti for at man kan vende tilbage på samme aktivitetsniveau som før skaden opstod. Man vælger derfor altid træning som førstevalget til behandling, og ser operation som sidste udvej.
Prognose for et springerknæ
Prognosen for et springerknæ er god med den rigtige behandling. Det kan dog være en langvarig proces at komme sig over. Det tager ca. 6-12 måneder for en seneskade at hele op. Det skyldes at helingstiden på senevæv er det væv som tager længst tid at hele, næst efter brusk.
Hvis man er opmærksom på symptomerne og fanger skaden i opløbet, kan behandling og helingstiden formindskes.
Andre faktorer der kan påvirke helingstiden er:
Der er mange faktorer der kan forbedre og forværre helingstiden. Forskning har vist at alle de ovenstående faktorer (og mange flere) kan have en betydning for en god heling. Man ved at yngre mennesker heler hurtigere end ældre. Forskningen har også vist, at hvis man er i god fysisk form, og har et godt helbred, så kommer man sig også nemmere over en skade, og kan vende retur til sit tidligere funktionsniveau.