Bliv smertefri.

Fysioterapi til hoftesmerter på Vesterbro.

Har du hoftesmerter eller fået en skade i hofteleddet? Vi er specialiseret i at behandle og genoptræne smerter og skader i og omkring hofteleddet. Lad os hjælpe dig med at blive smertefri.

5 stjernet anmeldelse

Fysioterapi til hoftesmerter i KBH

Hoftesmerter kan være dybt generende og stammer ofte fra komplekse årsager. Vi har stor ekspertise i at afdække og behandle et bredt spektrum af hoftelidelser, fra indeklemningsproblemer (impingement) og slimsækbetændelse til smerter, der reelt stammer fra bækken eller lænderyg. Vi ser på kroppen som en integreret helhed. Derfor undersøger vi altid for at finde den dybereliggende kilde til problemet. Ved at korrigere ubalancer i både bækken, ryg og fod sikrer vi en effektiv og holdbar løsning, frem for blot at symptombehandle.

Fysioterapeut i København.

"Yderst kompetent og effektiv."

Lars Kleiminger

5 stjernet anmeldelse

Den helt store forskel er, at Lars ikke bare behandler problemet, men årsagen til problemet! Mine gener i ryg og hofte er langt om længe væk. Du får en yderst kompetent og effektiv behandling. De varmeste anbefalinger herfra.

Google icon

Opslået på Google.

"Professionel og virkelig dygtig."

Anja Clemensen

5 stjernet anmeldelse

Jeg har haft problemer med smerter i lænd og hofte i mange år. Efter første behandling hos Lars oplevede jeg markant bedring og efter anden behandling er smerterne helt forsvundet. Lars er professionel og virkelig dygtig. 

Google icon

Opslået på Google.

"Vender uden tvivl tilbage."

Lars Henrichsen

5 stjernet anmeldelse

Efter at have prøvet 2 andre behandlere fik jeg anbefalet Lars. Han gik systematisk til værks for at finde årsagen til mine gener og har således afhjulpet mine smerter i hoften. Vender uden tvivl tilbage til Copenhagen Physio næste gang.

Google icon

Opslået på Google.

Behandling af hoftesmerter.

Om hoftesmerter

Der kan være forskellige årsager til, at man får smerter i hoften. Nogle gange skyldes det en strukturel skade i hofteleddet som f.eks. skade på ledlæben eller pga. slidgigt. Andre gange er smerterne mere diffuse og svære at diagnosticere. Når smerterne er diffuse og uafgrænsede skyldes hoftesmerterne typisk nedsat styrke i én eller flere af hoftens muskler. Oftest finder vi nedsat styrke i hoftebøjeren eller i de store baldemuskler. Ved at aktivere og styrke de svage muskler omkring hofte og bækken, forsvinder smerterne som regel. De strukturelle skader kræver mere specifik genoptræning af hofteleddet og afhænger af skadens art. I næsten alle tilfælde gælder det om at genoprette styrke og fri bevægelighed i hoften.

Slidgigt i hofteleddet

Slidgigt i hoften er en hyppig tilstand som kommer af langvarigt slid af brusken i hofteleddet. Slidgigt i hoften kan give smerter og nedsat bevægelighed i hofteleddet. Det er dog vigtigt at pointere, at slidgigt ikke nødvendigvis medfører smerter. Man kan sagtens have slidgigt uden at have symptomer. Generelt kan man reducere smerterne og udsætte forværringen ved at være fysisk aktiv og lave styrketræning af musklerne omkring hofte og bækken. På klinikken har vi god erfaring med at aktivere og styrke hoftebøjerne og baldemusklerne, hvilket langt hen ad vejen vil lindre dine smerter. I svære tilfælde kan det med tiden være nødvendigt at skifte hoften ud med en protese, hvilket efterfølgende kræver specifik behandling og genoptræning. Det hjælper vi selvfølgelig også gerne med.

Patient med slidgigt i hoften.
Behandling af smerter i hofte og ned i benet.

Smerter i hoften og ned i benet

Nogle gange kan smerter i hoften stråle videre ned i benet. Ved slidgigt i hoften kan smerterne f.eks. give udstråling ned til knæet. I andre tilfælde kan smerterne stråle ned i underbenet. I disse tilfælde kan det være relevant at få tjekket ryggen for en diskusprolaps i lænden. De udstrålende smerter kan dog også blot skyldes refereret smerte fra én eller flere inaktive nerver. Hvis nerven der aktiverer baldemuskulaturen er inhiberet kan det give udstrålende smerter ned i benet. Det er derfor vigtigt at få undersøgt lænd, hofte og bækken grundigt igennem af en fysioterapeut, så man kan finde den underliggende årsag til smerterne i hoften og ned i benet. Mange gange findes årsagen til problemet et andet sted end symptomet.

"Behagelig og super dygtig."

Sofie Birkebæk

5 stjernet anmeldelse

Jeg har haft ondt i hoften et halvt år. Men to gange hos Thomas Flindt løste problemet. Thomas er grundig, behagelig og super dygtig. Klar anbefaling herfra!

Google icon

Opslået på Google.

"En stor hjælp."

Daniel Khalaf

5 stjernet anmeldelse

Jeg har været i behandling for smerter i hofter og lænd hos Lars og hans ekspertise indenfor muskelaktivering og muskel ubalancer har været en stor hjælp til at blive smertefri.

Google icon

Opslået på Google.

"Stærk anbefaling."

Petra Hertl

5 stjernet anmeldelse

Lars er meget flink og professionel. Han har en masse viden og han har hjulpet mig meget med nerve-, ryg- og hoftesmerter. Stærk anbefaling!

Google icon

Opslået på Google.

Styrketest til smerter i balden efter hofteoperation.

Ondt i balden efter hofteoperation

Man kan godt få ondt i balden efter en hofteoperation. F.eks. kan kirurgen ha´ skåret igennem baldemusklen for at nå ind til hofteleddet, hvilket kan give smerter i ugerne efter operationen. En anden årsag kan være, at baldemusklerne er “slukket ned” efter operationen, hvilket betyder at nerven ikke sender tilstrækkelig med signaler ned til baldemusklerne. Dette kan ske som en "forsvarmekanisme", da der er blevet skåret i musklerne. Hvis baldemusklerne ikke er aktiveret, kan det gøre ondt i balden efter en hofteoperation. Behandlingen vil bestå af muskelaktivering samt træningsøvelser til den store og mellemste baldemuskel. Hoftebøjeren kan også give smerter i balden, hvorfor den også skal tjekkes igennem. 

Fysioterapi til ondt i hoften

Som forklaret ovenfor kan en fysioterapeut eller sportsfysioterapeut hjælpe dig effektivt, hvis du har ondt i hoften eller har haft længerevarende hoftesmerter. Hvis behandlingen skal være effektiv er det dog en forudsætning, at du først bliver undersøgt grundigt igennem. Hos Copenhagen Physio sætter vi en ære i at behandle den underliggende årsag til hoftesmerterne i stedet for blot at symptombehandle. Dette indebærer en grundig undersøgelse, som ligger til grund for den valgte behandling. Behandlingen kan bestå af muskelaktivering, træningsøvelser samt ledmobilisering mhp. skabe fri bevægelighed i hofte, bækken og lænd. Nogle gange kan en låst ankel give anledning til smerter i hoften. 

Fysioterapi til smerter i hoften.
Få en smertefri hofte

Vores fysioterapeuter er specialiseret i at behandle hoftesmerter. Du kan booke en tid via den orange knap nedenunder eller ved at ringe til vores sekretær på tlf. 60 55 44 50.

Kontakt os

Er du i tvivl om vi kan hjælpe dig? Så vent ikke med at kontakte os. Du kan enten ringe eller skrive til os ved at følge nedenstående link. Vi glæder os til at høre fra dig.

FAQ til hoftesmerter

Adresse

Tog / Metro standser 200 m. fra klinikken (Hovedbanegården / Vesterport).
Parkering med bil: Saga P-hus ligger 100 m. fra klinikken.

Skrevet af – fysioterapeut, træningsfysiolog og ejer af Copenhagen Physio.
Scroll to Top