Bliv smertefri

Lyskesmerter | Ondt i lysken

Har du ondt i lysken eller uspecifikke lyskesmerter? Vi har stor erfaring og ekspertise i behandling af lyskesmerter og kan hjælpe dig, hvis du har fået smerter i lysken.

5 stjernet anmeldelse

Har du ondt i lysken?

Hos Copenhagen Physio er vi særligt specialiserede i at behandle lyskesmerter. Vi har stor erfaring med behandling af smerter i lysken og har således hjulpet mange patienter tilbage til sport eller til en hverdag uden lyskesmerter. Vi har en helhedsorienteret tilgang til behandling af lyskesmerter, hvilket du kan læse mere om nedenunder.

"Super behandling"

Lukas Frandsen

5 stjernet anmeldelse

Super behandling! Jeg havde gennem 4 måneder døjet med lyskesmerter og været i behandling hos andre fysioterapeuter, men på blot 2 sessioner med Lars forsvandt smerterne.

Google

Opslået på Google.

"Bedring efter første behandling."

Cecilie Banche

Trustpilot stjerner

Kan på det varmeste anbefale CPH Physio! Kom med en 7 år gammel lyskeskade og mærkede allerede bedringer efter første behandling! Vil klart fortsætte her, hvis nye skader kommer til. 

Trustpilot 2

Opslået på Trustpilot.

"Super kompetent"

Mathias Ryberg

5 stjernet anmeldelse

En super kompetent vurdering af min skade i lysken. Ser problemet i en større helhed. Jeg blev "lavet" med 2 behandlinger. En meget tilfredsstillende tilgang og behandlings metode.

Google

Opslået på Google.

Behandling af lyskesmerter.

Om lyskesmerter

Lyskesmerter kan være lokaliseret i den nederste del af maveregionen, den øverste del af inderlåret eller omkring hofteleddet. Lysken er et kompliceret område rent anatomisk, da det er sammensat af flere led samt muskler og sener. Derfor kan det også være svært at få en konkret diagnose og årsag til lyskesmerterne. Det er dog ikke ensbetydende med, at det er svært at behandle. Hos Copenhagen Physio har vi stor succes med at behandle lyskesmerter ud fra en helhedsorienteret tilgang. Vores mål er at skabe fri bevægelighed i lyske, bækken, hofte og lænd samt genetablere fuld styrke i de omkringliggende muskler, herunder hoftebøjer, indadførere samt mavemuskler. På denne måde vil langt de fleste smerter forsvinde effektivt.

Årsager til lyskesmerter

Der kan være mange årsager til, at man får lyskesmerter. Lyskesmerterne kan f.eks. opstå i forbindelse med sport (læs længere nede), under og efter graviditet eller pga. lyskebrok. Man kan dog også få lyskesmerter pga. en hofteskader eller pga. lændeproblemer. Det er derfor vigtigt at få undersøgt hele området igennem af en fysioterapeut med forstand på skader i lysken. Hos Copenhagen Physio går vi grundigt til værks og forsøger altid at finde den underliggende årsag til smerterne. Det er ikke nok blot at behandle symptomerne. Som nævnt ovenfor skal man undersøge og behandle bevægeligheden i de enkelte led. Herudover skal styrken vurderes og genoprettes i de omkringliggende muskler.

Undersøgelse af ondt i lysken
Fysioterapi til kvinde med lyskesmerter under sport.

Smerter i lysken under sport

Smerter i lysken opstår ofte i forbindelse med sport. Det kan være akutte skader som forstrækninger og fibersprængninger i hoftebøjeren, indadføreren eller de nederste mavemuskler. Smerterne kan dog også være opstået over tid pga. overbelastning af musklerne eller pga. nedsat bevægelighed i hofte, bækken eller lænd. F.eks. kan en nedsat indadrotation i hoften give smerter i lysken, da det vil give et tryk på nerven der forsyner en del af lysken. Vi har stor succes med at behandle lyskesmerter ved at skabe fri bevægelighed i hofte, bækken og lænd samt aktivere og styrke de ovennævnte muskler der relaterer sig til hofte og lyske. Baldemusklerne og den dybe rygmuskel er dog også vigtige, hvorfor det er vigtigt at blive undersøgt grundigt igennem af vores fysioterapeuter.

"Helt smerterfri"

Tina Hansen

5 stjernet anmeldelse

Vores 13-årige søn, der spiller elite fodbold, havde i lidt over en måned haft lyske problemer. Allerede efter første behandling hos Lars var vores søn helt smertefri. 4 dage efter kunne vores søn igen spille med for fuld styrke i et internationalt stævne.

Google

Opslået på Google.

"Yderst kompetent"

Lars Kleiminger

5 stjernet anmeldelse

Den helt store forskel er, at Lars ikke bare behandler problemet, men årsagen til problemet! Mine gener i ryg og hofte er langt om længe væk. Du får en yderst kompetent, dybdegående og effektiv behandling. De varmeste anbefalinger herfra.

Google

Opslået på Google.

"Professionel og virkelig dygtig."

Anja Clemensen

5 stjernet anmeldelse

Jeg kan varmt anbefale Copenhagen Physio. Jeg har haft problemer med smerter i lænd og hofte i mange år. Efter første behandling hos Lars oplevede jeg markant bedring og efter anden behandling er smerterne helt forsvundet. Lars er professionel og virkelig dygtig. 

Google

Opslået på Google.

Kvinde med ondt i lysken.

Ondt i lysken hos kvinder

Kvinder kan ofte få ondt i lysken under og efter en graviditet, både i højre og venstre side. Under graviditeten løsner ligamenterne sig samtidig med, at den øgede vægt fra maven skabe et større tryk ned mod lysken. Herudover får mavemuskler og hoftebøjer dårlige betingelser at arbejde under. Denne inaktivering af musklerne kan fortsætte efter graviditeten, hvilket giver anledning til ondt i lysken hos kvinder. Det samme gør sig gældende for den store baldemuskler, hvilket yderligere kan medføre lændesmerter. Man kan selvfølgelig ikke gøre noget ved de strukturelle forandringer der sker i forbindelse med en graviditet. Men vi har god erfaring med at styrke og aktivere musklerne op omkring lyske, bækken og lænd, hvilket kan smertelindre og i mange tilfælde fjerne smerterne i lysken.

Hoftebøjer og lyskesmerter

Hoftebøjeren er en central muskel, når det gælder udviklingen af lyskesmerter. Hoftebøjeren udspringer oppe fra lænden og hæfter sig øverst på indersiden af lårbensknoglen. Hoftebøjeren er den vigtigste muskel ift. at løfte benet og bøje i hoften. Hvis musklen er svag og inaktiv kan det forårsage lyskesmerter. Herudover stabiliserer den også lænderyggen, hvorfor den kan medføre lændesmerter, hvis den er svag. Hvis hoftebøjeren er svag vil kroppen prøve at kompensere ved at bruge de næstbedste muskler. Over tid vil de kompenserende muskler blive overbelastet, hvilket kan føre til fibersprængninger og overbelastningsskader. Hos Copenhagen Physio har vi stor succes med at bruge muskelaktivering til hoftebøjeren til behandling af lyskesmerter,

Behandling af hoftebøjeren hos kvinde.
Undersøgelse for lyskebrok.

Lyskebrok

Man kan også få smerter i lysken af et såkaldt lyskebrok. Lyskebrok er en lille udposning af bughulen som buler ud igennem et svagt sted eller åbning i bugvæggen. Der findes flere former for brok, men lyskebrok er den mest kendte. Langs med lysken kan der være flere svage steder i tilhæftningen af mavemusklerne, hvor igennem tarmen kan pose ud og give lyskebrok. Brok kan opstå pga. en gammel operation eller pga. et øget pres under graviditet, ved tunge løft eller ved toiletbesøg. Symptomerne kan føles som svien, stikkende smerter og ubehag ved området. Lyskebrok er normalt ufarligt, men kan være mere alvorligt, hvis tarmen bliver afklemt og beskadiget. Et lyskebrok bør altid undersøges nærmere af en læge.

Behandling af lyskesmerter

Som nævnt ovenfor kan vi behandle de fleste lyskesmerter effektivt vha. fysioterapi og sportsfysioterapi. De fleste smerter i lysken har udviklet sig over tid og kan være svære at give en specifik diagnose. Vi har dog rigtig god erfaring med at behandle disse uspecifikke lyskesmerter. Vores tilgang er unik og sigter imod at genetablere fuld styrke og aktivering af musklerne omkring lyske, hofte, bækken og lænd. De er hver især vigtige for en velfungerende lyske. Herudover sørger vi for at skabe fri bevægelighed i hofte, bækken og lænd, hvilket er særdeles effektivt til behandling af lyskesmerter. Når der er fri bevægelighed og fuld styrke i musklerne, vil de fleste lyskesmerter forsvinde hurtigt og effektivt. Behandlingen kan naturligvis suppleres med specifik genoptræning og akupunktur.

Behandling af lyskesmerter hos kvinde.
Få en smertefri lyske

Vores fysioterapeuter er specialiseret i at behandle lyskesmerter og ondt i lysken. Du kan booke en tid via den orange knap nedenunder eller ved at ringe til vores sekretær på tlf. 60 55 44 50.

Kontakt os

Er du i tvivl om vi kan hjælpe dig? Så vent ikke med at kontakte os. Du kan enten ringe eller skrive til os ved at følge nedenstående link. Vi glæder os til at høre fra dig.

Ovenstående artikel er skrevet af Lars Røpke Nielsen, Fysioterapeut, træningsfysiolog og ejer af Copenhagen Physio.

Scroll to Top