bliv smertefri

Skuldersmerter | Ondt i skulder

Har du fået ondt i skulderen eller fået uspecifikke skuldersmerter? Vi er højt specialiseret i at behandle skuldersmerter og kan hjælpe dig med at blive skadesfri og smertefri.

5 stjernet anmeldelse

Har du ondt i skulderen?

Hos Copenhagen Physio har vi stor erfaring med at behandle skuldersmerter og skader i skulderen. Vi ser således rigtig mange klienter med denne type skade og er selvfølgelig også parate til at hjælpe dig, hvis du har ondt i skulderen. På denne side har vi skrevet lidt om, hvordan vi behandler skader og smerter i skulderen. Du kan også læse om rotator cuffen, øvelser for skulderen samt lidt om, hvad en frossen skulder er.

"Lars er på et andet niveau."

Raquel Robinson

5 stjernet anmeldelse

Jeg har en rift i en af senerne i min rotator cuff. Lars var utrolig. Efter kun 2 sessioner gik mine smerter fra omkring 6-7 (dagligt) til 0-1. Han er super venlig og professionel. Kunne ikke anbefale ham mere. Lars er på et andet niveau.

Google

Opslået på Google.

"Super kompetent og effektiv."

Camilla Nouri

Trustpilot stjerner

Efter at have haft smerter i min skulder i 2 år, besluttede jeg at få hjælp hos Lars. Efter to behandlinger jeg har nu fuld styrke og ingen smerter! Lars er super kompetent og effektiv. Jeg kan varmt anbefale ham!

Trustpilot 2

Opslået på Trustpilot.

"Endelig smertefri."

Morten Weise

5 stjernet anmeldelse

Efter mange års søgen efter én, der kunne behandle min skulderskade, så havnede jeg hos Thomas. Jeg kan på det kraftigste anbefale ham. Sammen fandt vi en løsning der gjorde, at jeg endelig er smertefri. Super kompetent.

Google

Opslået på Google.

Undersøgelse af skuldersmerter.

Om skuldersmerter

Skuldersmerter forekommer hyppigt, hvorfor vi på klinikken også ser en del patienter med ondt i skulderen. Symptomerne er typisk smerter og nedsat bevægelighed i skulderen. Nogle gange trækker smerterne også op imod nakken. Skuldersmerterne kan være lokaliseret forpå, bagtil og på siden af skulderleddet. Vi har stor succes med at behandle skuldersmerter og skader i skulderen. Vores tilgang er lidt anderledes, og tager selvfølgelig udgangspunkt i det enkelte individ. Det er vigtigt at få undesøgt skulderen grundigt igennem, da der kan være mange årsager til skuldersmerter. I den sammenhæng skal nakke, albue og hånd også undersøges, da nogle af årsagerne kan stamme derfra. Du kan læse mere om vores unikke tilgang til behandling af skuldersmerter længere nede.

Årsager til skuldersmerter

Der kan være mange årsager til at have ondt i skulderen. Det kan skyldes en akut skade, som typisk sker i forbindelse med sport eller anden aktivitet. Smerterne kan også være opstået gradvist og varet i lang tid. Ved de længerevarende skuldersmerter, har lægerne typisk svært ved at give en konkret diagnose. I disse tilfælde skyldes smerterne oftest nedsat styrke i én eller flere skuldermuskler eller nedsat bevægelighed i albue, skulder, ribben eller nakke. Skuldersmerterne kan også skyldes overbelastning af senerne (tendinitis), impingement eller betændelse i slimsækkene. Her er det essentielt at blive undersøgt grundigt i skulder og overkrop, hvorved man kan finde frem til den underliggende årsag til problemet.

Undersøgelse af skulderfunktion og styrke.
Behandling af skuldersmerter.

Behandling af skuldersmerter

Det er vigtigt, at behandlingen bliver foretaget på baggrund af en grundig undersøgelse af den enkelte patient. En gundig undersøgelse indebærer bl.a. test af styrken i alle overkroppens muskler samt en vurdering af bevægeligheden i skulder, albue, skulderbælte og nakke. Det er ikke tilstrækkeligt blot at få udleveret et "standardprogram" med 4 øvelser, der rammer bredt. Behandlingen skal være specifik, da der ofte kan findes en specifik årsag til problemet. Årsagen ligger typisk gemt i skadeshistorien sammenholdt med undersøgelsen. Hos Copenhagen Physio sigter vi imod at finde den underliggende årsag. Herefter kan vi præcisere behandlingen som typisk har til formål at aktivere og styrke de svage muskler vha. muskelaktivering samt genvinde normal bevægelighed i samtlige led.

"Behagelig og super dygtig."

Sofie Birkebæk

5 stjernet anmeldelse

Har haft ondt i skulderen et års tid. Men to gange hos Thomas Flindt løste problemet. Thomas er grundig, behagelig og super dygtig. Klar anbefaling herfra!

Google

Opslået på Google.

"Smertefri på få behandlinger."

Stine Marie Sørensen

5 stjernet anmeldelse

Lars gjorde mig smertefri på få konsultationer / behandlinger efter at have døjet med skulder problemer i flere år! Bestemt anbefalingsværdigt.

Google

Opslået på Google.

"Meget professionel."

Sami Karim

5 stjernet anmeldelse

Efter 1 behandling var 90% af mine smerter i skulderen væk. Meget professionel og behagelig behandling. Ville stærkt anbefalde denne klinik til alle.

Google

Opslået på Google.

Undersøgelse af rotator cuff hos kvinde.

Rotator cuff

Rotator cuffen er en samlet betegnelse for de fire muskler (og sener) der stabiliserer skulderleddet. De udspringer alle fire fra skulderbladet og hæfter sig på overarmsknoglen. Musklerne sikrer at ledhovedet forbliver i ledskålen, når du bruger armen. Musklerne er små og egner sig bedst til at stabilisere leddet. Udfordringerne med rotator cuff musklerne opstår typisk, hvis de skal kompensere for de større muskler der bevæger skulderleddet med stor kraft. Herved bliver rotator cuffens muskler og sener overbelastet og betændte over tid. Det er således essentielt at få identificeret og genoptrænet de svage, store muskler omkring skulderen, hvis du vil behandle den underliggende årsag til problemet. Hvis ikke de svage muskler styrkes, vil øvelserne til rotator cuffen ikke have nogen effekt.

Supraspinatus

Supraspinatus er den muskel i rotator cuffen, som oftest bliver overbelastet og betændt. Mere præcist er det senen, som ender med at blive fortykket, inflammeret og indeklemt (impingement). Supraspinatus kan, udover at stabilisere skulderleddet, også bevæge skulderen op til siden (abduktion). Den dominerende muskel, der står for denne bevægelse er dog den store deltamuskel, der giver skulderen sin form og kontur. Hvis deltamusklen er svag, vil supraspinatus være den næstbedste muskel til at abducere skulderleddet. Supraspinatus er dog ikke designet til at skulle udvikle så stor kraft, som det kræver, hvorfor den ender med at blive overbelastet. Derfor bør en behandling af supraspinatus-senen (i vores optik) altid starte med at styrke deltamusklen, hvis genoptræningen skal have en effekt.

Behandling og øvelser til supraspinatus.
Øvelser for skulderen.

Øvelser for skulder

Øvelser for skulderen kan være et vigtigt værktøj til at blive skadesfri og smertefri, særligt når det gælder genoptræning af skulderen. Som vi tidligere har været inde på, er det dog vigtigt først at sikre sig, at nerven aktiverer de muskler, man prøver at genoptræne. Hvis musklerne ikke er aktiveret, kan det være rigtig svært at genoptræne, da kroppen blot vil kompensere, hvorved man træner de "forkerte" muskler. Derfor starter vi altid med at aktivere nerver og muskler op. Når nerverne er aktiveret er det vigtigt, at øvelserne er præcise og adresserer de svage muskler. Hvis du tidligere har prøvet et "standardprogram" for skulderen uden effekt, kan årsagen skyldes, at musklerne ikke aktiveret. Det kan vi hjælpe dig med.

Frossen skulder

Op imod 5 % af alle borgere rammes af en frossen skulder i løbet af livet. Symptomerne ved en frossen skulder er gradvist tiltagende smerter samt markant nedsat bevægelighed i alle retninger, både aktivt og passivt. Senere i forløbet aftager smerterne, hvorefter der "kun" er nedsat bevægelighed. En frossen skulder tager lang tid at komme sig over, og kan godt vare 2-3 år inden skulderen er helt rask igen. Årsagen til en frossen skulder skyldes en skrumpning af kapslen. Hvorfor dette sker er stadig uvist. Derfor er det også utrolig svært at behandle. Nogle gange kan en blokade afhjælpe nogle af smerterne, men det løser ikke problemet på den lange bane. Når smerterne tillader det, skal du starte med bevægeøvelser med henblik på at forebygge tabet af bevægelighed mest muligt.

Behandling af frossen skulder med fysioterapi.
Undersøgelse af skulder.

Andre årsager til skuldersmerter

Der kan være andre årsager til at have ondt i skulderen end dem der er nævnt ovenfor. F.eks. kan skulderen gå ud af led (luksation). Dette kan/vil give skade på ligamenter og ledlæbe som efterfølgende vil give instabilitet i skulderleddet og smerter. Herudover kan man få fibersprængninger i mange af de store muskler som f.eks. biceps og triceps. Hvis man falder og kommer uheldigt til skade kan der være tale om knoglebrud, brækket kraveben samt overrevne ledbånd og sener. I de ovenstående tilfælde er det vigtigt at få genoptrænet skulderen korrekt under vejledning af en specialiseret fysioterapeut. I meget sjældne tilfælde kan skuldersmerterne forårsages af nerveafklemning, gigt eller en infektion.

Fysioterapi til ondt i skulderen

Fysioterapi er rigtig effektivt til behandling af smerter og skader i skulderen, hvis det bliver udført korrekt. Fysioterapi kan bruges til behandling af akutte og overbelastningsrelaterede skuldersmerter eller ved genoptræning efter en skulderskade. I alle tilfælde er målet det samme; At opnå fuld styrke og fri bevægelighed i og omkring skulderen. Herudover er det vigtigt at forstå skulderens samspil med albue, skulderbælte og nakke. Disse led kan nemlig have betydning for skulderens funktion, hvorfor de også skal undersøges og inkluderes i behandlingen. Vi sætter en ære i at finde den underliggende årsag til problemet i stedet for blot at behandle symptomerne. Under behandlingen benytter vi os af muskelaktivering, ledmobilisering, manipulationer samt øvelser for skulderen.

Fysioterapi til kvinde med ondt i skulderen.
Få en smertefri skulder

Vores fysioterapeuter er specialiseret i at behandle skuldersmerter og skader i skulderen. Du kan booke en tid via den orange knap nedenunder eller ved at ringe til vores sekretær på tlf. 60 55 44 50.

Kontakt os

Kontakt os endelig hvis du er i tvivl om vi kan hjælpe dig. Du kan enten ringe eller skrive til os ved at følge nedenstående link. Vi glæder os til at høre fra dig.

Ovenstående artikel er skrevet af Lars Røpke Nielsen, Fysioterapeut, træningsfysiolog og ejer af Copenhagen Physio.

Scroll to Top