Akillessene smerter | behandling og genoptræning

Få effektiv behandling og øvelser mod akillessene smerter i København. Besøg vores fysioterapi klinik i dag og oplev lindring.

5 stjernet anmeldelse

Om akillessene smerter

Smerter i akillessenen er relativ hyppig lidelse. Problemer med akillessenen kan forekomme hos alle mennesker, men ses primært hos sportsudøvere. Hvis man dyrker aktiviteter, hvor løb og hop indgår, har man større risiko for at udvikle akillessenebetændelse og akillesseneruptur. Statistisk set har undersøgelser vist at 75% af gangene skyldes skader i akillessenen sport eller aktivitet. I 25% af tilfældene skyldes det degenerative forandringer.

Hvad er en akillessene?

Akillessenen er den største og stærkeste sene vi har i kroppen. Akillessenen hæfter lægmusklerne sammen med hælknoglen, og kan ses og mærkes som en tyk elastik der sidder umiddelbart over hælen. Akillessenen er med til at skabe bevægelse over ankel og knæled, hvor den hjælper lægmusklerne med at strække foden og bøje knæet. Derudover er akillessenen også med til at overføre kraft fra lægmusklen til foden, hvor den er altafgørende for gang, løb og hop.

Hvorfor opstår der smerter i akillessenen?

Der kan være flere årsager til, at du oplever smerter i og omkring din akillessene.

Den hyppigste årsag er betændelse i akillessenen, som opstår på grund af en overbelastning eller på grund af degenerative forandringer. Det kan også skyldes en ruptur af akillessenen. En akillesseneruptur kan forekomme som en delvis eller som en total ruptur.

Nedenfor er nævnt de hyppigste risikofaktorer for udvikling af skader i akillessenen:

* Alder. I takt med man bliver ældre, vil kroppen gennemgå nogle forandringer, hvor sene og muskelvæv bliver reduceret. Det vil ikke være muligt at klare samme belastning, hvorfor man lettere får en overbelastning.

* Løb på hårdt underlag.

* Ved en pludselig øget træningsbelastning, hvor senerne ikke er stærke nok til den øget belastning.

* Dårligt fodtøj.

* Platfodethed. Personer med platfod vil typisk have en øget belastning på indersiden af akillessenen, som kan føre til slidforandringer og betændelse på sigt.

Symptomer på akillessenebetændelse

Akillessenebetændelse er en irritationstilstand i senen og/eller i de omkringliggende strukturer. Betændelsestilstanden kan opstå på grund af stress og overbelastning af akillessenen, eller på grund af slidforandringer som skader vævet.

I de fleste tilfælde vil den udløsende faktorer være overbelastning, som udvikler sig over længere tid. Efter noget tid hvor belastningen har oversteget vævets styrke, vil vævet begynde at tage skade, hvor der vil opstå små rifter i senen, som giver små blødninger og efterfølgende betændelse.

Symptomer på akillessenebetændelse kan være meget varierende. I opstartsfasen af betændelsen vil symptomerne typisk være:

* Smerte

* Stivhed

* Ømhed og/eller ubehag i akillessenen.

Symptomerne vil være værst om morgenen, men vil blive forbedret i løbet af dagen. Derudover vil der være igangsættende, jagende smerter ved belastning.

Hvis betændelsen ikke bliver behandlet tidligt i forløbet, kan tilstanden gå hen og bliver kronisk, hvor symptomerne vil være:

* Vedvarende intens smerte.

* Smerten forværres ved vægtbelastning.

* Konstante smerter, som forværres under aktivitet.

* Der kan være smerte ved almindelig gang.

* Strålende smerter til læg og hæl.

* Hævelse og fortykkelse omkring akillessenen, som bliver meget sensitiv og reagerer overfor tryk og berøring.

Symptomer på akillesseneruptur

Akillesseneruptur er en tilstand, hvor akillessenen bliver revet helt eller delvist over. En ruptur af akillessenen opstår oftest hos mænd mellem 30 og 60 år under en aktivitet, men kan forekomme hos alle (primært voksne). Akillessenen har oftest været øm og irriteret over længere tid før en ruptur opstår. Akillessenerupturer ses særlig inden for sportsgrene, som indeholder hop, løb og retningsskift.

Symptomerne på en fuldstændig overivning er:

- Akut vil man typisk have hørt eller følt et smæld, idet senen bliver revet over, efterfuldt af kraftig, pludselig smerte.

- Misfarvning i området omkring læg og ankel.

- Nedsat bevægelse.

- Nedsat styrke.

- Alle bevægelser som indebærer at lægmusklen arbejder, vil være besværet eller umulige. Som f.eks. at stå på tær, gå på trapper, løbe, hoppe m.m.

- Voldsomme smerte ved aktivitet og overanstrengelse.

Symptomer på en delvis overrivning er:

- Skarp smerte når lægmuskulaturen aktiveres.

- Afhængig af graden af rupturen, vil der i skadesøjeblikket være nogle eller mange smerter.

- Mulige misfarvninger i området omkring led og ankel.

- Akillessenen vil være øm og smertepræget.

- Det vil være muligt at fortsætte med aktivitet. I starten af aktiviteten vil den være øm, hvilket aftager efter lidt tid. Smerten vender langsomt tilbage mod slutningen af aktivitetsperioden.

- Smerte og stivhed omkring akillessenen om morgenen.

Symptomerne minder utrolig meget om symptomerne fra en akillessenebetændelse, hvilket kan gøre det svært at skelne fra hinanden.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen stilles på baggrund af din sygehistorie, hvor du vil blive spurgt ind til, hvor og hvornår generne opstod, hvilke symptomer du har, hvilken belastning du har lavet hvor din akillessene er blevet påvirket, hvordan du træner, hvor meget du træner osv.

Derudover vil der blive lavet en grundig undersøgelse, af din læg, akillessene og hæl. En fysioterapeut vil kunne lave forskellige tests, for at se, om der skulle være tale om en total ruptur af akillessenen.

Hvis der er tvivl om diagnosen, vil en ultralydsscanning kunne benyttes til at se en evt. ruptur samt betændelsestilstand.

Behandling af en akillessenebetændelse

Afhængig af hvilken grad der er af akillessene smerter, vil behandlingsmetoden være forskellig.

Hvis du lige har fået konstateret akillessenebetændelse, og ellers ikke har været præget af smerte i akillessenen før; så vil første step være at skære ned på træningsmængden. Dvs. at du ikke bør stoppe med at være aktiv, men at du som udgangspunkt skal skære ned på de meget belastende elementer af din aktivitet, f.eks. hop, sprint, løb i bakket terræn osv.. Du kan i stedet fokusere på at øge bevægeligheden og blodcirkulationen i akillessenen med nogle udtræks øvelser.

Det er vigtigt at være opmærksom på kroppens signaler, både når du træner, men også lige efter og dagen efter, for at finde ud af hvor meget din akillessene kan klare. Hvis dine symptomer er tiltagende, bør du sænke dit aktivitetsniveau betydeligt. Søg evt. hjælp hos en fysioterapeut med henblik på at blive vejledt i korrekt træningsforhold, mængde og intensitet.

En god huskeregel er:

- Hvis du mærker smerte og ømhed i din træning, bør du skrue ned for belastningen.

- Hvis du har ømhed lige efter træning, men ikke dagen efter, betyder det du er ved at nå grænsen for din akillessenes tolerance.

- Hvis du har smerter dagen efter træning, betyder det, at du har belastet din akillessene udover hvad den kunne tolerere. Du bør derfor sænke dit aktivetsniveau.

Hvis du ikke får behandlet din akillessenebetændelse fra start af, kan det gå hen og blive til en kronisk betændelsestilstand. En kronisk akillessenebetændelse tager længere tid at komme af med og vil kræve ro og ingen eller meget let træning. Behandlingen vil bestå af:

- Aflastning

- Lette udstrækningsøvelser med henblik på at øge blodcirkulationen.

- Når smerterne begynder at aftage, kan man begynde på mobiliserende øvelser og let belastning.

- Herefter vil man påbegynde specifik styrketræning af lægmusklen og akillessenen.

Det er vigtigt at være tålmodig og konsekvent med sin genoptræning, da det er nemt at få et tilbagefald, hvis man går for hurtigt frem. Det kan være en god ide at få professionel hjælp til behandlingen og genoptræningen, så man sikrer sig det bedste resultat når du bevæger dig.

Behandling af akillesseneruptur

Ved ruptur af akillessenen er der to behandlingsmetoder, enten med operation eller med bandagering.

Ved en operation, laver man en sammensyning af senen. Efterfølgende vil man skulle have fod og underben i gips i 6-8 uger, hvorefter man skal igennem et længerevarende genoptræningsforløb.

Den konservative metode består af bandagering. Målet med en bandagering er at senen skal vokse sammen af sig selv. Man vil skulle have gips på i 4 uger, hvor foden er i en spidsfods-stilling. Derefter vil man få en ny gips på i yderligere 4 uger, hvor foden er i neutral stilling. Når gipsen er fjernet, bør man bruge indlægssåler under hælen i 4-8 uger.

Genoptræning vil være nødvendigt efter begge typer af behandlinger, for at sikre det bedste resultat. Et genoptræningsforløb vil typisk blive varetaget af en fysioterapeut. Genoptræningen vil bestå af mobiliserende øvelser samt styrketræning af ankel og læg. Modstanden vil gradvist blive øget i takt med at akillessenen bliver stærkere. Det vil først være muligt at vende tilbage til sin almindelige aktivitet efter tidligst 4-6 måneder.

Genoptræning af akillessene smerter

Akillessene smerter kræver tålmodighed og dedikation, men det er vigtigt at følge anbefalingerne for at opnå det bedste resultat.

Hvis du oplever smerter eller skader i din akillessene, er det vigtigt at søge behandling så hurtigt som muligt. Ignorering af symptomerne eller at fortsætte med at belaste senen kan føre til mere alvorlige problemer og en længerevarende helingsproces.

En professionel fysioterapeut kan hjælpe dig med at vurdere og behandle din akillesseneskade. De kan tilbyde en række behandlingsmuligheder, herunder aflastning, udstrækningsøvelser, mobiliserende øvelser og specifik styrketræning af lægmusklen og akillessenen.

Ved en akillesseneruptur kan der være behov for enten operation eller bandagering. En operation indebærer en sammensyning af senen, efterfulgt af en længere periode med gips og genoptræning. Den konservative metode, med bandagering, sigter mod at få senen til at vokse sammen af sig selv.

Prognose for akillessenebetændelse og akillesseneruptur

Akillessene smerter: Prognosen for akillessene smerter er god. Hvis du aflaster med det samme, vil tilstanden normalt forbedres i løbet af nogle dage til uger. Der vil dog stadig være behov for genoptræning/forbyggende træning i månederne efter, hvis man vil sikre at det ikke kommer igen. Hvis man ikke får behandlet betændelsen fra start af, kan det gå hen og blive en kronisk betændelse, hvilket vil forlænge helingstiden. I sjældne tilfælde kan en operation blive nødvendig, hvilket vil forlænge helingstiden yderligere.

Akillesseneruptur: Prognosen for akillesseneruptur er god. Efter endt behandling og genoptræning, vil hovedparten være velfungerende, og de vil kunne vende tilbage til deres aktiviteter, som før skaden opstod.

Risikoen vil være væsentligt øget, for at få akillessenebetændelse eller ruptur, hvis man har haft det før. Det vil derfor være vigtigt at fortsætte med den forbyggende træning samt sørge for, at man er ordentlig varm inden man påbegynder en aktivitet.

Behandling af akillessenesmerter i København

Copenhagen Physio har mange års uddannelse og erfaring inden for diagnostik og behandling af sportsskader, herunder akillessenen smerter. Vi tager udgangspunkt i dig som patient, din sygehistorie og dine symptomer, når vi skal lægge en behandling. Vi gør brug af en række forskellige undersøgelses- og behandlingsteknikker inden for fysioterapien, for at give dig den bedst mulige behandling af din skade i akillessenen.

Scroll to Top