Slidgigt i knæ og hoften | Behandling og genoptræning.
Få smertelindring og genoptræning mod slidgigt i knæ og hoften. Book tid nu og få smertelindring.
Om slidgigt
Slidgigt er også kendt under det latinske navn osteoartrose eller bare som artrose. Artrose/slidgigt er en gigtsygdom, hvor brusk og væv i ledende langsomt ødelægges. Der er tale om en kronisk degenerativ led sygdom, hvor brusken langsomt over tid gradvist nedbrydes. Slidtgigt er en kronisk sygdom, som vil følge en resten af livet, når først man har fået konstateret slidgigt. Nogle lever fortsat videre som de hele tiden har gjort, hvor andre oplever voldsomme smerter og symptomer som går ud over deres livsfunktion. Når først sygdommen er blevet diagnosticeret, kan man selv gøre meget for at forbygge og begrænse sygdommens videre udvikling. Jo tidligere du tager sygdommen alvorligt og laver forbyggende arbejde mod forandringerne, jo mindre vil sygdommen udvikle sig og jo færre gener vil du få.
Hvad er slidgigt?
Slidgigt er en ledsygdom, som udvikles over tid. Slidgigt kan ramme alle led, men rammer oftest tommelfinger, storetå, knæ og hofte og sjældent i nakke og ryg. De degenerative forandringer vil over tid ødelægge ledbrusken og forårsage fortætning af knoglen under brusken. Nedbrydningen vil gradvist medføre smerter, ømhed, stivhed og en knasen i de ramte led.
I et rask led fungerer ledbrusken som en slags stødpude, som beskytter knogleenderne, når knoglerne glider mod hinanden. I et led med slidgigt nedbrydes brusken og stødpuden forsvinder langsomt, som derved forsager smerte. Ledbrusken har i et rask led glatte og jævne overfalder som kan tage i mod de stød der kommer, hvor imod i et led med slidgigt, vil brusken bliver uregelmæssig og flosset og derved have svære ved at fungere som en støddæmper. Det gør at ledet kommer til at føles stift, og det bliver sværere at bevæge det. Når brusken nedbrydes, vil ledet miste sin bevægelighed og stabilitet. Det vil føre til uhensigtsmæssige bevægelser og overbelastning af leddet. I takt med at brusken forsvinder, vil knoglerne forandres da de ikke får samme beskyttelse. Derudover vil ledkapsel og ledbånd vil blive tykkere og musklerne omkring der ramte led vil blive svagere.
Hvorfor opstår slidgigt?
Der er endnu ikke fundet den endegyldige årsag til hvorfor man udvikler slidgigt. De forskellige årsager til slidgigt er ukendt. Der er over de seneste par år, blevet forsket en del i emnet, hvor man er kommer frem til nogle faktorer der kan være medvirkende faktorer til at fremprovokere slidgigt.
Dårlig livstil, overvægt og inaktivitet spiller en rolle når det kommer til at udvikle slidgigt. Inaktivitet og manglende muskulatur omkring leddene skaber ustabilitet og øget belastning på leddene. Det samme gør sig gældende ved overvægt. Her bliver leddene konstant udsat for en større belastning end hvad de i længden kan klare, hvilket føre til varige skader. Hos overvægtige personer, ser man hyppigere udvikling af slidgigt end hos ikke overvægtige personer.
Derudover er der fundet en sammenhæng mellem genetik, alder og køn som spiller en rolle i forhold til udviklingen af slidgigt. Hvis der er flere i en familie, som har fået konstateret slidgigt, er der stor sandsynlighed for at sygdommen går i arv fra generation til generation. Forskning har vist, at fejl i arvemassen, som manglende protein i brusken bl.a. kan være grunden til at udvikle slidgigt.
Slidgigt kommer oftest i takt med at man bliver ældre, men der er endnu ikke fundet bevis for, at det er alderen i sig selv, som er skylden. Det kan derimod være, manglende muskelmasse, manglende proteinproduktion, inaktivitet m.m. som er det egentlig årsag.
I forhold til kønnets betydning, er det ligeligt fordelt hos mænd og kvinder. Dog har man fundet ud af, at hos mænd ser man oftest at slidgigt sætter sig i hofteledet hvor imod det hos kvinder sætter sig i knæ- og fingerleddene, typisk tommelfinger leddet.
Symptomer på slidgigt
De første symptomer på slidgigt er ledsmerter og morgenstivhed. Smertens karakter kan variere fra person til person. Der er ingen sammenhæng mellem smerternes styrke og sygdommens stadie. Morgenstivheden kan gøre det svært at komme op og ud af sengen, men i takt at man får bevæget sig og får varmet leddene op vil smerterne typisk fortage sig.
De hyppigste symptomer på slidgigt er:
- Ledsmerter
- Ømhed
- Stive led
- Knasen og skurren i leddet
- Hævet og ømme led, hvis der opstår betændelse i leddet
- Morgen stivhed som bliver bedre i løbet af dagen
- Led stivhed hvis man har siddet eller stået for længe i sammen stilling
Slidgigt udvikler sig over tid. Man vil i perioder kunne opleve at symptomerne udvikler sig, hvor du vil opleve mange symptomerne, også vil du opleve perioder ude symptomer. Der kan gå flere år hvor man befinder sig i de tidlige stadier og der kan gå flere år imellem de forskellige stadier.
Hvordan stilles diagnosen?
Det er i første omgang din læge som vil undersøge og diagnosticere dig. Diagnosen vil blive lavet på baggrund af en række samtaler, undersøgelser og tests. En læge vil i første omgang lytte til din sygehistorie og hvilken symptomer du beskriver, og evt. give dig noget smertestillende eller sætte dig til at lave nogle øvelser. Hvis det ikke har en gavnlig effekt, vil næste step oftest være at få taget nogle røntgenbilleder af de påvirket led samt en blodprøve for at be-/afkræfte om der skulle være tale om slidgigt. Når diagnosen først er stillet, vil du sammen med din læge, få lagt en behandlingsplan for det videre forløb. Det kan som nævnt både være med henblik på at smertelindre og forbygge at sygdommen udvikler sig.
Behandling af slidgigt.
Slidgigt kan ikke helbredes, men det er muligt at lave symptomlindre behandlinger samt forbyggende behandling så sygdommens udviklings sænkes. Den symptomlindrene behandling varierer fra person til person afhængig af hvilke symptomer man er plaget af. Det er en god ide at få vejledning fra din læge, fysioterapeut eller anden behandler til hvilken fremgangs du bør vælge. Eksempler på smertelindrende behandling kan være:
- Kulde eller varme - Nogle oplever smertelindring ved kolde omslag på de udsatte led, hvor i mod andre har rigtig god effekt af varmvandsbassin eller sauna.
- Træning og fysisk aktivitet - De fleste oplever en forbedring ved træning og bevægelse, da det hjælper på at varme leddene op samt at styrke den omkringliggende muskulatur.
- Massage - kan løse spændinger og afhjælpe ømme muskler, samt sætte gang i blodcirkulationen.
- Smertestillinde medicin - Tal med din læge om hvilken typer medicin, der vil være bedst til din situation.
Den forbyggende behandling går ud på at forbygge at slidgigten opstår eller at symptomerne forværres. Den forbyggende behandling har fokus på bevægelse og styrke. Bevægelse og øget styrke hjælper til at støtte op omkring de ramte led, hvilket fører til færre smerter, færre symptomer og bevaring af din kropsfunktioner.
Udover bevægelse og styrke, går den forbyggende behandling også ud på at leve sundt, hold den slanke linje og følge kostrådene. Overvægt medfører en øget belastning på de udsatte led som giver flere smerter og symptomer. Overvægt er den største risikofaktor til at udvikle slidgigt og derfor er det et vigtigt element i den forbyggende behandling.
Flere kommuner tilbyder GLA:D-træning, som er et træningskoncept, der står for “Godt liv med artrose i Danmark”. Som er til de patienter der har fået konstateret slidgigt i hofte og knæ. GLA:D er et koncept der går ud på at lære slidgigts patienter om deres sygdom og den forbyggende træning som de selv skal tage ansvar for. På den lange sigt er formålet med GLA:D træning, at patienterne skal få en nemmere smertefri hverdag, hvor de ikke bliver forhindret af deres gigt.
Prognose for slidgigt.
Slidgigt er en uhelbredelig sygdom. Det er dog muligt at sænke sygdommens udvikling ved hjælp af forbyggende behandling, som der er en stor fokus på. Hvis slidgigten når en stadie, hvor man oplever konstante smerter, som stopper en i at leve et almindeligt liv, er det muligt at få indsat en protese. En protese er et kunstigt led, som udskifter det gigtpræet led. De mest almindelig led at udskifte er knæ og hofte, som har gode resultater. Et kunstige led har en levetid på omkring 10-15 år, derfor er det aldrig førstevalget når det kommer til behandling.
Behandling af slidgigt i København
Vi har hos Copenhagen Physio set slidgigt i mange forskellige stadier. Både hvor det har været, som den primære og den sekundære problematik. Vi følger med i den nyeste forskning og holder os opdateret på de bedste behandlingsmetoder der er inden for sygdommen. Med vores erfaring, kendskab og viden inden slidgigt, kan vi med god samvittighed sige, at vi er egnet til at hjælpe dig, med din slidgigt problematik. Vi vil kunne hjælpe dig, guide dig og behandle dig til et nemmere liv med slidgigt.