­­

Om migræne

Har du migræne? I denne artikel beskriver vi symptomerne ved migræne, hvorfor migræne opstår og hvad du som patient selv kan gøre for at komme migræne-anfaldene i forkøbet.

Copenhagen Physio
4.9 stjerner ud af 5.0 - baseret på 138  anmeldelser
facebook logogoogle logotrustpilot logo

Indledning

Migræne giver hovedpine og kan have store konsekvenser for den enkelte person. Migræne er den tredje hyppigste lidelse i Danmark, hvor over en halv million mennesker lider af migræne. På verdensplan lider ca. 15 % af alle mænd og kvinder af migræne. Migræne rammer typisk personer under 40 år og ses dobbelt så hyppigt hos kvinder som hos mænd.

Hvad er migræne?

Migræne uden aura kommer som anfald og indbefatter en kraftig og dunkende hovedpine i den ene side af hovedet. Hovedpinen er typisk ledsaget af kvalme og opkastninger samt overfølsomhed for lys og lyde. Ved fysisk aktivitet forværres symptomerne. Hovedpinen ved migræne er i intensitet moderat til svær og sidder oftest i panden eller ved tindingen.

Et migræneanfald varer mellem 2-72 timer og medfører træthed og udmattelse. Derfor søger personer med migræne ofte mod et mørkt og stille sted, hvor de kan hvile sig.

I dagene eller timerne op til et migræneanfald kan der være tegn på, at migrænen indtræffer. Dette kan vise sig som træthed, depression/eufori, irritabilitet eller manglende/øget appetit.

Hvad er migræne med aura?

15 % af alle patienter har migræne med aura, hvilket kommer før selve hovedpinen. Aura er således et forvarsel på hovedpinen som udvikler sig gradvist over ca. 20 minutter og kan vare i op til 60 minutter. Aura er en række neurologiske symptomer og omfatter typisk synsforstyrrelser, men kan også være følelsesløshed eller snurren, omtågethed, tale- og sprogforstyrrelser, svimmelhed eller manglende balance. Efter disse neurologiske aurasymptomer begynder den egentlige hovedpine. Men kan dog også have aurasymptomer uden at der opstår hovedpine efterfølgende.

Hvorfor opstår migræne?

Den præcise årsag til at man får migræne er endnu ikke klarlagt. Man har dog kunne konstatere at størrelsen på hjernens blodkar ændrer sig under et migræneanfald. Under denne ændring bliver smertefibrene i blodårernes væg irriterede, hvorved de omkringliggende nerver frigør kemikalier. Herved sendes der smertesignaler til hjernen, hvilket frembringer hovedpinen og de medfølgende symptomer.

Forklaringen på hvorfor migræne starter og stopper igen skyldes en ændring af den elektriske aktivitet i hjernecellerne. Grundlæggende mener man, at hjernen er blevet overfølsom over for signaler fra smertemålere i hjernehinden og blodkarrene i hjernen.

Hvornår opstår migræne?

Migræne kan allerede begynde i barndommen. Her vil anfald af mavesmerter være det dominerende symptom. De fleste tilfælde af migræne opstår dog i ungdommen, men kan også starte senere i livet.

En del kvinder oplever at migrænen starter under en graviditet, hvis de har migræne med aura. Derimod vil kvinder med migræne uden aura, opleve at antallet af migræneanfald tit falder under graviditeten. Dette skyldes formentlig hormonforandringerne under en graviditet.

Hvad kan udløse et migræneanfald?

Der kan være mange årsager til at et migræneanfald starter. Det kan således variere fra gang til gang og være forskellige fra person til person. De hyppigste udløsende faktorer til migræne er rygning, alkohol, stress, for lidt søvn samt enkelte madvarer (fx ost, lakrids og chokolade).

Hormonændringer kan også udløse et migræneanfald og kan hos kvinder være relateret til deres menstruationscyklus.

Copenhagen Physio
4.9 stjerner ud af 5.0 - baseret på 138  anmeldelser
facebook logogoogle logotrustpilot logo

Hvordan stiller man diagnosen?

En læge vil sammen med sygehistorien oftest kunne stille diagnosen ud fra sin undersøgelse som indbefatter måling af puls, blodtryk og temperatur samt en neurologisk undersøgelse. For at kunne stille diagnosen skal man have haft mindst fem anfald med en varighed på mellem 4-72 timer. Herudover skal to af de følgende kriterier være til stede:

  • Moderat til stærk smerte

  • Pulserende

  • Halvsidig smerte

  • Forværring under fysisk aktivitet

Ydermere skal man undervejs have haft kvalme/opkast eller have været overfølsom for lyd og lys. Hvis lægen er i tvivl om diagnosen, kan der henvises til en specialist i hjernesygdomme (neurolog).

Behandling af migræne

Med tiden vil du finde ud af hvilke faktorer der kan udløse et migræneanfald hos dig. Det kan være rygning, alkohol, søvnmønster, stress samt specifikke madvarer. En del af behandlingen vil være at undgå disse ting, da det kan øge risikoen for at udløse migræne.

  • Medicin: Når man har migræne vil behandlingen typisk indbefatte smertestillende medicin samt et middel mod kvalme. Der findes også egentlig medicin mod migræne, hvilket din læge kan rådgive dig nærmere om.

  • Fysioterapi: Det omfatter typisk instruktion i korrekte arbejdsstillinger, holdningskorrektion samt træningsøvelser. Fysisk aktivitet formodes generelt at have en forebyggende effekt.

  • Akupunktur: Kontrollerede studier med akupunktur har givet lidt blandet, men overvejende positive resultater.

  • Andet: Herudover kan ro og søvn anbefales.

Hvis du har mistanke om at du lider af migræne er det vigtigt at du opsøger din læge, så du får den rette behandling og symptomlindring. Sammen med din læge kan I lave en behandlingsplan der virker bedst ift. de symptomer du måtte have. Lægen har også mulighed for at justere mængden af medicin eller anbefale en andet præparat der måske har en bedre virkning.

Du kan også ringe til vores sekretær og bestille en tid på tlf. 60 55 44 50

Scroll til toppen